Nye virkningsmåder - Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Gå til indhold

Hoved menu:

Hvad laver vi ? > Projekter
I de følgende projekter i CeHoS undersøger vi andre virkemåder, hvorved kemikalier kan være hormonforstyrrende end ved at forstyrre hormoners binding til de klassiske hormonreceptorer. Klik på titlen af det projekt du vil læse mere om:

Projektleder: Molekylærbiolog Terje Svingen, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet

Projektleder: Biolog Anna-Maria Andersson, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
 
Karakterisering af Hedgehog-medieret ikke-genomiske hormon-forstyrrende effekter på reproduktionen
Projektleder: Molekylærbiolog Terje Svingen, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet
 
Kemikaliers hormonforstyrrende effekter skyldes ofte at kemikaliernes molekylære struktur ligner de naturlige kønshormoners og kemikalierne kan derfor binde til hormonernes naturlige receptorer og forstyrre deres signalering. Der er dog flere kemikalier, der kan have skadelige effekter på reproduktions­organer, uden at de tilsyneladende virker gennem disse klassiske mekanismer. Det skyldes, at mange andre signalerings veje, der er vigtige for reproduktionsudviklingen, også formodes at kunne blive forstyrret af kemikalier.
 
I projektet undersøger vi nogle udvalgte stoffer, for eksempel svampemidlet Itraconazole, og deres effekter på reproduktionsorganernes udvikling under forsterstadiet. Vi undersøger både testikler og æggestokke i rotter, for at beskrive hvorledes kemikalier forstyrrer deres normale udvikling og hvordan de på længere sigt kan forstyrre reproduktionsevnen ved at forårsage nedsat hormonproduktion. Vi benytter også cellekulturer for at se nærmere på de molekylære mekanismer der er forstyrrede, for bedre at forstå hvordan de skadelige effekter opstår, og for at udvikle nye testmetoder til at teste forskellige kemikalier med det formål at forbedre fremtidens kemikalieregulering.  


 
Undersøgelse af mulighed for ny screeningsmodel til bestemmelse af effekterne på den G-proteinkoblede østrogen receptor 1 'GPER1'
Projektleder: Biolog Anna-Maria Andersson, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet

G-proteinkoblet østrogenreceptor 1 – GPER1 er en non-genomisk receptor for østrogen, som er udtrykt i mange væv. GPER1 er med til at mediere østrogens virkning på bl.a. metabolisme og det kardiovaskulære system. GPER1 er også udtrykt i reproduktionssystemet i både testikler, ovarier, uterus og brystvæv. Studier har vist involvering af GPER1 signalering i reguleringen af steroidogenese i både mus, rotte og human testis, og hæmning af GPER1 signalering.

Flere kemikalier med kendt østrogenvirkning via de klassiske østrogenreceptorer er for nylig vist også aktivere GPER1. Disse inkluderer bl.a. BPA, nonylphenol og DDT. Faktisk har nogle af de nye BPA-substitutter, BPF og BPAF højere affinitet for GPER1 end for de klassiske østrogenreceptorer. 

Aktive­ring og/eller hæmning af GPER1 signalering er en virkningsmekanisme, som ikke er særlig vel­under­søgt som target for hormonforstyrrende stoffer, men som kan være nøglen til at forstå forskelle i østrogene effekter i forskellige væv og af forskellige stoffer. Formålet i projektet er, at undersøge muligheden for at udvikle en metode til screening af stoffer for om de kan aktivere GPER1 signalering (virke som agonister) eller hæmme østradiols aktivering af GPER1 (virke som antagonister). 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu