metamorfose i frøer - Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Gå til indhold

Hoved menu:

Hvad laver vi ? > Projekter
Hormonforstyrrende effekter hos danske padder
Projektledere: Professor Poul Bjerregaard og lektor Jane Morthorst, Syddansk Universitet, Biologisk Institut

Over hele verden er paddebestandene i stærk tilbagegang, og padder er dermed den mest truede gruppe af hvirveldyr. Padder udsættes for kemikalier bl.a. pesticider, når de opholder sig i vandhullerne under udviklingen fra haletudse til frø, eller når de i parringstiden vandrer over marker, som sprøjtes med pesticider. Undersøgelser har vist, at oversprøjtning med normal markdosis af flere godkendte pesticider kan have dødelig konsekvens for frøer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i 2017 udgivet en rapport, som viser, at den nuværende risikovurdering for pesticider ikke beskytter padder og krybdyr tilstrækkeligt, idet pesticider ikke testes på netop disse to dyregrupper. Rapporten konkluderer også, at dette kan udgøre en risiko for paddebestandene, og der er bl.a. behov for viden om hormonforstyrrende effekter og udvikling af metoder til påvisning af disse.

Andre kemikalier, som ikke er regulerede under pesticidlovgivningen, undersøges for hormonforstyrrende virkning i OECDs testguidelines i den 100% vandlevende afrikanske sporefrø. Dens levevis er helt forskellig fra f.eks. danske paddearter, som lever både på land og i vand, hvilket yderligere kan medføre alvorlige mangler i risikovurderingen af kemikalier for padder i tempererede områder.

Derfor undersøger vi i dette projekt, om resultaterne fra undersøgelserne på sporefrøen kan overføres til paddearter med anderledes levevis f.eks. den danske butsnudede frø, og dermed om vores paddearter er tilstrækkeligt beskyttede.

De befrugtede frøæg udvikler sig i vandhuller og bliver til haletudser i løbet af få uger, men haletudsen, som ånder via gæller, skal igennem endnu et udviklingstrin. Dette trin, som kaldes metamorfosen, er hormonelt styret og dyrene er i denne periode meget følsomme over for ændringer i bl.a. hormonniveauer. Under metamorfosen tilbagedannes halen og gællerne, og haletudsen udvikler lemmer og lunger, så den er klar til at forlade vandhullet og gå på land ca. 2 måneder efter befrugtningen.

Vi undersøger effekterne af hormonforstyrrende stoffer under metamorfosen hos den butsnudede frø. Vi undersøger kemikalier, hvor effekterne i den afrikanske sporefrø er undersøgt, og derefter sammenligner vi med vores resultater fra den butsnudede frø. I forsøgene bliver frøæg udsat for hormonforstyrrende kemikalier, indtil metamorfosen er gennemført, og forskellige parametre så som vækst, misdannelser, udvikling, hormonkoncentrationer og skjoldbruskkirtelmorfologi undersøges.

 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu