Mekanistiske studier - Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Gå til indhold

Hoved menu:

Hvad laver vi ? > Projekter
Nøglen til at forstå hormonforstyrrelser er, at forstå hvordan hormoner og hormonforstyrrende stoffer virker. I de følgende projekter i CeHoS undersøger vi hormonforstyrrende stoffers virkemåder og hvordan udsættelse for hormonforstyrrende stoffer kan føre til skadelige effekter på helbredet. Flere af projekterne har fokus på pesticider. 
Klik på titlen af det projekt du gerne vil læse mere om:

Projektleder: Molekylærbiolog Terje Svingen, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet

Projektleder: Humanbiolog Julie Boberg, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet

Projektleder: Biolog Anne Jørgensen Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Projektleder: Biolog Anne-Marie Vinggaard, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet

Projektleder: Biolog Anne-Marie Vinggaard, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrende effekter og mekanismeudredelse af azol-svampemidler
Projektleder: Molekylærbiolog Terje Svingen, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet

Azol-svampemidler er en stor gruppe stoffer, der benyttes til bekæmpelse af svampeinfektioner i både mennesker og planter. Der er mistanke om, at flere azol-svampemidler kan have hormonforstyrrende effekter.
I dette projekt har vi udvalgt azol-stofferne Triticonazole og Flusilazole, der benyttes i vid udstrækning på kornmarkerne for at bekæmpe svampeangreb. I et rottestudie ser vi nu nærmere på, hvordan disse svampegifte kan påvirke udviklingen af testiklerne og ovarierne samt hormonniveauerne hos fostre. Ved brug af celler i kultur kigger vi derefter nærmere på mekanismerne bag.
Formålet er at undersøge virkningsmåder for, hvordan kemikalier generelt kan påvirke kønsudviklingen hos piger og drenge. Når vi forstår disse mekanismer, kan vi bedre forudsige hvilke stoffer, der kan være skadelige for menneskers forplantningsevne.


Mekanismeudredelse af imazalils effekt på hanlig reproduktion
Projektleder: Humanbiolog Julie Boberg, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet
 
I dette projekt ser vi nærmere på, hvordan svampegiften Imazalil påvirker testiklernes udvikling. I et rottestudie undersøger vi ændringer i testiklernes hormonproduktion og struktur i forskellige aldre.
Formålet er at klarlægge og forstå mekanismerne for, hvordan kemikalier generelt kan ændre testiklers udvikling og have effekter på sædkvaliteten senere i livet. Det er vigtigt for at forstå, hvorfor nogle mænd har svært ved at få børn.

Testmodeller for hormonforstyrrende effekter på den humane føtale testikeludvikling og funktionen af voksent humant testikelvæv
Projektleder: Biolog Anne Jørgensen Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

For mange hormonforstyrrende stoffer er vores viden om deres virkemåde, og hvordan de fører til skadelige helbredseffekter hos mennesker, meget begrænset. I dette CeHoS projekt vil vi belyse de mekanismer og såkaldte AOPer1 (adverse outcome pathways) via hvilke hormonforstyrrende stoffer kan medføre varige skader på testikeludvikling og funktion.
 
I projektet benyttes humane ex-vivo testikelvævskulturer, der gør det muligt, at undersøge effekter af kemikalier direkte på føtalt og voksent testikelvæv, som dyrkes i optimeret cellemedie. Ud over at vurdere eventuelle ændringer i vævets opbygning kan vi undersøge for ændringer i testiklens dannelse af kønshormoner og i gen- og protein-ekspression af cellespecifikke enzymer og proteiner.

Figur: Skematisk oversigt over den ex-vivo testikelvævskultur model som benyttes i projektet. Testikelvævet dyrkes i en såkaldt ”hanging drops” model, hvor små vævsstykker dyrkes i en dråbe af medie med eller uden testkemikalierne. Ved at vævet hænger i en dråbe kan man bevare 3D-strukturen i vævet under dyrkningen. Dette er meget vigtigt da opretholdelsen af opbygningen af testikelvævet er afgørende for, at de forskellige celler fungerer naturligt. 
 
[1] AOP eller ”adverse outcome pathway” er benævnelsen for den kæde af biologiske begivenheder, som fører fra at et skadeligt stof kommer ind i kroppen til at en skadelig helbredseffekt er påviselig.

In vitro toksikologisk profilering af organofosfat-flammehæmmere
Projektleder: Biolog Anne-Marie Vinggaard, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet
 
Flammehæmmere tilsættes en lang række forbrugerprodukter for at mindske brandrisiko. Brugen af organofosfat-flammehæmmere (OPFR) øges i takt med, at bromerede flammehæmmere bliver udfasede på grund af deres toksiske effekter. Med den stigende eksponering til OPFR i mennesker og miljø, er der behov for mere viden, om denne stofklasses farevirkninger med henblik på at kunne forudsige, hvilken risiko disse stoffer udgør.
Projektet har til formål at profilere en række OPFR (herunder TCEP, TCIPP, TDCIPP) i diverse in vitro assays for at kortlægge deres potentielle hormonforstyrrende og toksiske effekter.
På baggrund af en grundig litteratursøgning mht. eksponering og farevirkninger har vi identificeret mere end 30 OPFR, hvoraf vi har udvalgt 11 til eksperimentelle undersøgelser. 

Gruppering af fluorerede kemikalier til vurdering af cocktail-effekter
Projektleder: Biolog Anne-Marie Vinggaard, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktions­toksikologi, DTU Fødevareinstituttet
 
Fluorerede kemikalier omfatter en stor gruppe af mere end 3000 kemikalier, for hvilke vi mangler gode data for farevirkninger i de fleste tilfælde. Mennesker og miljø er i stigende grad udsat for disse kemikalier, da de er vidt udbredte og vanskeligt nedbrydes, dvs. de er persistente.
Da mennesker er eksponerede til mange forskellige kemikalier er der brug for redskaber til at vurdere cocktail-effekter af kemikalier. Et af disse handler om redskaber til at gruppere kemikalier i forhold til deres farevirkninger, som specielt er vigtig for ’data-fattige’ kemikalier.
I dette projekt vil vi undersøge, om computer-baseret modellering (QSAR modellering) kan bruges til at gruppere 20 fluorerede kemikalier i henhold til deres farevirkninger. 

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu