Kemikalier i danskerne
Hormonforstyrrende stoffer i danskerne (biomonitorering)
Hvor mange forskellige hormonforstyrrende stoffer har danskerne i kroppen? Og hvor høje niveauer af det enkelte stof? Det får vi svar på gennem biomonitorering. Biomonitorering betyder måling af kemiske stoffer eller deres nedbrydningsprodukter i urin, i blod eller i modermælk.
Biomonitorering er et vigtigt værktøj til at vurdere, hvor mange forskellige stoffer mennesker udsættes for. Og hvor meget af det enkelte stof vi har i kroppen. Denne viden kan bruges til at vurdere, om vores eksponering er acceptabel, eller om der er behov for regulatoriske tiltag.
Biomonitorering bruges også i såkaldte epidemiologiske undersøgelser, hvor forskellige helbredsparametre sammenholdes med niveauet af kemikalier i kroppen. Finder man for eksempel dårligere sædkvalitet hos mænd, der har et højt niveau af phthalater i kroppen end hos mænd med et lavt niveau af phthalater i kroppen? Eller er gravide kvinder med meget Bisphenol A i kroppen mere tilbøjelige til at få børn med adfærdsvanskeligheder?
Læs om de mange biomonitoreringer, der er lavet i CeHoS-regi gennem årene
Se en kronik om hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag. Kronikken er skrevet af professor Anders Juul og kemiker Hanne Frederiksen, begge fra CeHoS
Se hvor mange danskere der har hormonforstyrrende stoffer i kroppen