Humane studier - Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Gå til indhold

Hoved menu:

Hvad laver vi ? > Projekter
I de følgende projekter i CeHoS måler vi hormonforstyrrende stoffer i prøver fra mennesker og undersøger effekter af disse på på børn og unges udvikling.
Klik på titlen på det projekt du vil læse mere om: 

Projektleder: Læge Katharina Main, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Minipubertet: Undersøgelse af tidlige markører for livslangt reproduktivt helbred og association til tidlige eksponeringer
Projektleder: Læge Anders Juul, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Projektleder: Biolog Hanne Frederiksen Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Projektleder: Biolog Hanne Frederiksen Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

 
Determinanter for mandlig reproduktion (DeMaRe)
Projektleder: Læge Katharina Main, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Projektet er tilknyttet et igangværende forskningsstudie på Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. I årene 1997-2001 blev gravide kvinder og deres ufødte børn rekrutteret til en mor-barn-kohorte, hvor børnene løbende er blevet fulgt gennem barndommen og pubertet. Forskerne er netop i disse år gået i gang med at undersøge de voksne sønner med særligt fokus på den reproduktive funktion.

Fra dyreforsøg ved man, at udsættelse for hormonforstyrrelser under fosterudviklingen kan have langtrækkende, negative konsekvenser for evnen til at få børn senere i livet. Især testikeludviklingen synes at være følsom overfor tidlige hormonforstyrrelser. Sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrelser tidligt i livet og effekter på reproduktionen, som først ses hos det voksne individ, har ikke tidligere været undersøgt direkte hos mennesker pga. den lange årrække fra foster til voksen. Med den igangværende opfølgning af mor-barn-kohorten vil dette blive muligt.

Sønnerne - som nu er over 18 år - inviteres til at deltage i en opfølgende undersøgelse, som inkluderer undersøgelse af deres kønshormoner og sædprøver for at belyse deres testikelfunktion. En nedsat testikelfunktion påvirker fertiliteten, men kan også påvirke en række generelle helbredsmarkører såsom knogletæthed, kropssammensætning og hjertekar-parametre. Derfor indsamles også information om disse generelle helbredsmarkører i opfølgningen af de unge mænd.

Sammen med allerede tidligere indsamlede data på mødrene under graviditeten og fra mændene selv gennem deres tidlige leveår, udgør de sammen med de data, der nu indsamles fra de voksne mænd, en helt enestående ressource til at undersøge tidlige determinanter af mandlig reproduktion og generelt helbred. Med dette vil vi – for første gang direkte i mennesker – kunne undersøge om og hvordan udsættelse for en række hormonforstyrrende stoffer, specielt under graviditeten og de første leveår, påvirker testikelfunktionen – og dermed fertiliteten. Derudover vil betydningen af denne udsættelse gennem de første leveår for de unge mænds generelle helbred undersøges.

Projektet udføres i samarbejde med en forskningsgruppe i Finland, der foretager et lignende studie, hvilket muliggør sammenligning på tværs af landende og dermed giver en bedre forståelse af, hvad årsagerne til eventuelle forskelle er.

Du kan læse mere om mor-barn-kohorten på hjemmesiden for Afd. for Vækst og Reproduktions forskningscenter EDMaRC.


 
Minipubertet: Undersøgelse af tidlige markører for livslangt reproduktivt helbred og association til tidlige eksponeringer
Projektleder: Læge Anders Juul, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet
 
Dette CeHoS projekt er tilknyttet et igangværende studie på Afd. for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, hvor 200 raske familier (trioer, dvs. mor, far og nyfødt) bliver fulgt fra graviditeten og gennem barnets første leveår.
 
I studiet fokuseres på den såkaldte 'minipubertet'; et fænomen, der ses hos mennesker, hvor tilnærmelsesvist voksne niveauer af kønshormonerne midlertidigt ses i månederne efter fødslen. Efter få måneder undertrykkes hormonproduktionen igen til de meget lave niveauer, som ses gennem resten af barndommen. Minipuberteten - denne tidlige, men forbigående, aktivering af kønshormonerne - giver mulighed for tidligt i livet at iagttage de hormonsystemer, som ellers først senere i livet sætter puberteten og reproduktionen i gang.
 
Studiet vil gøre os klogere på det typiske tidsforløb af minipuberteten, hvilke faktorer, der påvirker den, og hvordan kønshormonerne i minipuberteten hænger sammen med andre kliniske og antropometriske parametre. I studiet indsamles blod og urin fra både mor, far og barn samt modermælk. Dette giver os mulighed for at undersøge:
· Familiernes udsættelse for en række kendte og formodede hormonforstyrrende stoffer
· Mønstret inden for familien (trioen) mht. udsættelse for hormonforstyrrende stoffer
· Sammenhænge mellem familiens udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og barnets vækst og 
   minipubertet
 
Du kan læse mere om Minipubertetsstudiet på hjemmesiden for Afd. for Vækst og Reproduktions forskningscenter EDMaRC.

 
Undersøgelse af ændringer over tid i graden og mønstret af eksponering for phthalater og bisphenoler
Projektleder: Biolog Hanne Frederiksen Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet
 
Phthalater og bisphenol A (BPA) har længe været i søgelyset som hormonforstyrrende stoffer. Blandt phthalaterne er det især DnBP, DiBP, BBzP og DEHP, som er velkarakteriserede mht. både deres hormonforstyrrende effekter og i hvor høj grad befolkningen er udsat for dem, hvilket også har medført, at de i dag er regulerede. Sideløbende med at disse phthalater gennem de seneste 10 år er blevet udfaset mere og mere, er de i stigende omfang blevet erstattet af andre phthalater eller phthalat-lignende stoffer, f.eks. DEHTP og DINCH.  Disse ”nye” plastblødgørere er generelt ikke så velundersøgt for hormonforstyrrende effekter, men formodes at være mindre problematiske. BPA er over de senere år i stigende grad blevet erstattet af andre bisphenoler som f.eks. BPS og BPF, der endnu ikke er grundigt undersøgte mht. om de er hormonforstyrrende. Nogle data tyder dog på, at de har de samme egenskaber som BPA.
 
Formålet med dette CeHoS projekt er, at undersøge befolkningens eksponeringsmønster gennem de seneste 10 år mht. udsættelse for de velkendte og nu regulerede phthalater og BPA, samt for de nye substitutter for disse stoffer. I projektet analyseres urinprøver indsamlet fra unge danske mænd i årene 2009, 2013 og 2017 for deres indhold af phthalater og BPA. Projektet vil således kunne belyse, om regulering og gradvis udfasning af visse phthalater og BPA har medført en ændring i eksponeringsmønstret, som samlet set giver en nedsat eksponering for phthalater og bisphenoler.  

 
Human biomonitorering af ”nye” phthalater målt i prøver fra danske nyfødte og deres forældre
Projektleder: Biolog Hanne Frederiksen Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet
 
Helt nye biomonitoreringsdata fra Danmark og andre europæiske lande viser, at befolkningernes udsættelse for flere af de velkendte ”gamle” phthalater (DEP, DiBP, DnBP, BBzP, DEHP og DiNP) er faldet gennem de senere år. Flere af disse phthalater er nu regulerede i EU. I stedet er produktionen og forbruget af især phthalaterne DEHTP og DiNCH (et phthalatlignende kemikalie) steget eksplosivt i Europa de senere år, fordi disse stoffer bruges som erstatning for de ”gamle” phthalater, som nu udfases. Der er muligvis også andre phthalater, som i disse år tages mere i brug som erstatning for de phthalater, som nu er regulerede. DEHTP og DiNCH regnes ikke for at have samme hormonforstyrrende egenskaber, som f.eks. DEHP og DiNP, dog er den strukturelle lighed mellem stofferne slående og hos mennesker metaboliseres både DEHTP eller DiNCH da også på nøjagtig den samme måde som DEHP og DiNP.
 
I dette projekt vil vi derfor undersøge om og i hvilken grad befolkningen eksponeres for disse ”nye” phthalater. Vi vil gøre brug af urinprøver, som er indsamlet i CeHoS projektet ”Copenhagen minipuberty study”. Koncentrationen af  både ”gamle” og ”nye” phthalater vil blive målt i samhørende prøver fra barn, mor og far (trio). Derved kan vi få et indblik i både individers og familiers udsættelse for disse stoffer.
Derudover vil vi også analysere et antal samhørende longitudinelle prøver fra børnene indsamlet hhv. mens de får brystmælk og senere, hvor de er gået over til anden kost. Derved vil vi få information om kostens betydning for nyfødte/småbørns eksponering for phthalater og phthalat substitutter. 

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu