Humane studier - Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Gå til indhold

Hoved menu:

Hvad laver vi ? > Projekter
I de følgende projekter i CeHoS måler vi hormonforstyrrende stoffer i prøver fra mennesker og undersøger effekter af disse på på børn og unges udvikling.
Klik på titlen på det projekt du vil læse mere om: 

Projektleder: Læge Katharina Main, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Minipubertet: Undersøgelse af tidlige markører for livslangt reproduktivt helbred og association til tidlige eksponeringer
Projektleder: Læge Anders Juul, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Projektleder: Læge Anders Juul, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Projektleder: Postdoc Stine A Holmboe, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

 
Determinanter for mandlig reproduktion (DeMaRe)
Projektleder: Læge Katharina Main, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet

Projektet er tilknyttet et igangværende forskningsstudie på Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. I årene 1997-2001 blev gravide kvinder og deres ufødte børn rekrutteret til en mor-barn-kohorte, hvor børnene løbende er blevet fulgt gennem barndommen og pubertet. Forskerne er netop i disse år gået i gang med at undersøge de voksne sønner med særligt fokus på den reproduktive funktion.

Fra dyreforsøg ved man, at udsættelse for hormonforstyrrelser under fosterudviklingen kan have langtrækkende, negative konsekvenser for evnen til at få børn senere i livet. Især testikeludviklingen synes at være følsom overfor tidlige hormonforstyrrelser. Sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrelser tidligt i livet og effekter på reproduktionen, som først ses hos det voksne individ, har ikke tidligere været undersøgt direkte hos mennesker pga. den lange årrække fra foster til voksen. Med den igangværende opfølgning af mor-barn-kohorten vil dette blive muligt.

Sønnerne - som nu er over 18 år - inviteres til at deltage i en opfølgende undersøgelse, som inkluderer undersøgelse af deres kønshormoner og sædprøver for at belyse deres testikelfunktion. En nedsat testikelfunktion påvirker fertiliteten, men kan også påvirke en række generelle helbredsmarkører såsom knogletæthed, kropssammensætning og hjertekar-parametre. Derfor indsamles også information om disse generelle helbredsmarkører i opfølgningen af de unge mænd.

Sammen med allerede tidligere indsamlede data på mødrene under graviditeten og fra mændene selv gennem deres tidlige leveår, udgør de sammen med de data, der nu indsamles fra de voksne mænd, en helt enestående ressource til at undersøge tidlige determinanter af mandlig reproduktion og generelt helbred. Med dette vil vi – for første gang direkte i mennesker – kunne undersøge om og hvordan udsættelse for en række hormonforstyrrende stoffer, specielt under graviditeten og de første leveår, påvirker testikelfunktionen – og dermed fertiliteten. Derudover vil betydningen af denne udsættelse gennem de første leveår for de unge mænds generelle helbred undersøges.

Projektet udføres i samarbejde med en forskningsgruppe i Finland, der foretager et lignende studie, hvilket muliggør sammenligning på tværs af landende og dermed giver en bedre forståelse af, hvad årsagerne til eventuelle forskelle er.

Du kan læse mere om mor-barn-kohorten på hjemmesiden for Afd. for Vækst og Reproduktions forskningscenter EDMaRC.


 
Minipubertet: Undersøgelse af tidlige markører for livslangt reproduktivt helbred og association til tidlige eksponeringer
Projektleder: Læge Anders Juul, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet
 
Dette CeHoS projekt er tilknyttet et igangværende studie på Afd. for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, hvor 200 raske familier (trioer, dvs. mor, far og nyfødt) bliver fulgt fra graviditeten og gennem barnets første leveår.
 
I studiet fokuseres på den såkaldte 'minipubertet'; et fænomen, der ses hos mennesker, hvor tilnærmelsesvist voksne niveauer af kønshormonerne midlertidigt ses i månederne efter fødslen. Efter få måneder undertrykkes hormonproduktionen igen til de meget lave niveauer, som ses gennem resten af barndommen. Minipuberteten - denne tidlige, men forbigående, aktivering af kønshormonerne - giver mulighed for tidligt i livet at iagttage de hormonsystemer, som ellers først senere i livet sætter puberteten og reproduktionen i gang.
 
Studiet vil gøre os klogere på det typiske tidsforløb af minipuberteten, hvilke faktorer, der påvirker den, og hvordan kønshormonerne i minipuberteten hænger sammen med andre kliniske og antropometriske parametre. I studiet indsamles blod og urin fra både mor, far og barn samt modermælk. Dette giver os mulighed for at undersøge:
· Familiernes udsættelse for en række kendte og formodede hormonforstyrrende stoffer
· Mønstret inden for familien (trioen) mht. udsættelse for hormonforstyrrende stoffer
· Sammenhænge mellem familiens udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og barnets vækst og 
   minipubertet
 
Du kan læse mere om Minipubertetsstudiet på hjemmesiden for Afd. for Vækst og Reproduktions forskningscenter EDMaRC.

 
COPANA: Etablering af biobank fra nyetableret mor-barn kohorte

Projektleder: Læge Anders Juul, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet
 
I undersøgelsen følges 600 familier, (raske mødre, biologiske fædre og deres nyfødte), fra den tidlige graviditet til barnet er ca. 3 måneder. Vi vil samle information om den gravides forbrug af medicin, op til og under hele graviditeten, samt generel information om helbred, kost og livsstil fra både mor og far. Barnet undersøges 1 gang ca. 2,5 måneder gammel. Her er en kort periode kaldet minipuberteten hvor signalstoffer (hormoner) til og fra æggestokke/testikler er mest aktive, og hvor de når meget høje niveauer (på samme måde som man ser hos teenagere). Dette skaber et unikt vindue, hvor vi tidligt i livet kan undersøge funktionen af barnets æggestokke eller testikler. Udover en generel børneundersøgelse og blodprøve, vil barnet få lavet en ultralydsundersøgelse af testikler hos drengene samt livmoder og æggestokke hos pigerne. Her måles volumen af testikler, livmoder og æggestokke, og hos pigerne måles tykkelsen af slimhinden i livmoderen og der tælles antal ægblærer i æggestokkene.

Formålet med dette studie er at afklare, hvorvidt indtag af mild smertestillende medicin, påvirker anlægget af æggestokke og testikler hos fosteret. Derudover vil et være muligt at undersøge betydningen af eksponeringer i fostertilværelsen i relation til reproduktionsfunktionen hos barnet i 3 måneders alderen.
 

 
Phthalater og UV-filtre målt i follikelvæske og chancen for graviditet

Projektleder: Postdoc Stine A Holmboe, Afd. for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, Rigshospitalet
 
Phthalater er plastblødgørere som findes i en lang række af industrielle produkter heriblandt i forskellige plast-, gummi- og skummaterialer. Til trods for at gruppen af phthalater og phthalatsubstitutter tilhører de ikke-persisterende stoffer er mennesker generelt bredt eksponeret for disse. Også gruppen af UV-filtre er kendetegnet ved at være ikke-persisterende og findes i en lang række produkter heriblandt kosmetik, solcremer og i overfladen af tekstiler og møbler. Dyrestudier har indikeret at eksponering for visse phthalater og UV-filtre kan have en negativ indflydelse på modningen af follikler samt steroid­genesen og tilmed hæmme fosterudviklingen, hvorimod data fra humane studier generelt er for få og i mange tilfælde utilstrækkelige. En af de væsentlige begrænsninger i de humane studier er, at niveauerne af phthalater og UV-filtre oftest er målt i urin og spørgsmålet er om spot urin er den rette matrice til bestemmelse af en kvindes phthalat­ og eller UV-filter eksponering i relation til hendes reproduktive egenskaber, da det er velkendt at der kan være stor dag-til-dag variation i ikke-persisterende stoffer? Derudover kan det være vanskeligt at afgøre om et givent kemikalieniveau i en urinprøve giver et retvisende billede af kvindens reelle eksponering i ovarierne.
 
For at blive klogere på om eksponeringen for phthalater og UV-filtre kan have betydning for fertiliteten ønsker vi at udnytte data fra en allerede etableret kohorte af kvinder, der i 2016 modtog fertilitetsbehandling på en fertilitetsklinik i Københavnsområdet (ClinicalTrials.gov: NCT02437578). I alt er 289 kvinder med en eller flere fertilitetsbehandlinger inkluderet i studiet. Udover baggrundsoplysninger som køn, alder og BMI er der i studiet detaljeret information om typen af fertilitetsbehandling (IUI, IVF eller ICSI), behandlingsprotokol, og information om en evt. påvist graviditet samt fødsel registreret. Unikt for studiet er, at der også blev indsamlet follikelvæske fra de kvinder, der enten var i IVF eller ICSI behandling i forbindelse med ægudtagning. 
 
Det primære formål er i projektet er således at undersøge hvorvidt niveauerne af phthalater og UV-filtre er associeret med chancen for graviditet, men også andre reproduktionsmarkører såsom oocyt antal og kvalitet. Sekundært er formålet at beskrive de aktuelle phthalat- og UV-filter koncentrationer i follikelvæske samt at sammenholde disse med koncentrationer målt i serum.
 

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu